EJERLEJLIGHED

– ved køb af ejerlejlighed er der særlige forhold man skal være opmærksom på

[/vc_column_text][vc_column_text]Når du køber en ejerlejlighed, køber du dig ind i en større bygning. Det betyder, at du ejer din egen lejligheden og ejer en forholdsmæssig del af hele bygningen. Dette indebærer, at der er nogle forhold, det er vigtigt at forholde sig til.

Ejerforeningens økonomi

For det første er det vigtigt at sikre, at ejerforeningen har en sund økonomi, og at der sker spares op til eventuelle fremtidige istandsættelser. Vi har stor erfaring med at læse regnskaber og budgetter, og vi gennemlæser altid regnskab og budget.

Bebyrdende aftaler

I forbindelse med at ejerforeningen holder sin årlige generalforsamling kan der bliver truffet nogle beslutninger, som er vigtige at kende for dig som køber. Det er ikke sikkert, at disse er trådt i kraft i forbindelse med købet, og at du derfor ikke er blevet gjort opmærksom på det. Det kan være aftaler om antenne og internet, dyrehold, optagelse af gæld som du kommer til at hæfte for eller en stigning i den månedlige ydelse til ejerforeningen. Vi gennemlæser altid referatet. Det sikrer, at du ikke risikerer at stå med for eksempel en hund og en lejlighed med forbud mod dyrehold eller en større stigning i ejerudgifter.

Forsikring

Der er forskel på dækningen i de forsikringer, som ejerforeninger vælger at tegne. Det kan derfor være nødvendig for dig at tegne en ekstra forsikring på eksempelvis glas og kummer. Det tjekker vi for dig, og vi rådgiver dig om valg af forsikring.

Den store rådgivningspakke

Ovenstående rådgivning er en del af vores rådgivningspakke til købere. Pakken koster 6.500 kr. inkl. moms og omfatter gennemgang af alle dokumenter og godkendelse. Skal du som køber berigtige handlen tilbyder vi at gøre dette for yderligere 2.500 kr. inkl. moms.  Prisen er fast, og du modtager en ordrebekræftelse inden arbejdet igangsættes. Prisen ændrer sig ikke, selvom det viser sig, at vi skal bruge mere tid end forventet.