Erhvervsejendomme

Køb af boligudlejningsejendom >
Køb af erhvervsejendom til eget brug >

Har du spørgsmål?
KONTAKT OS HER

KØB AF ERHVERVSEJENDOM TIL EGET BRUG

– Overvejelser inden underskriften sættes

Når du skal købe erhvervsejendom til eget brug, er der en række overvejelser, som du skal gøre dig inden du køber.

Du bør overveje følgende:

  • Hvilke behov har jeg i dag, og hvordan kommer mit behov til at udvikle sig
  • I hvilket omfang kan ejendommen tilpasses et ændret behov – mulighed for udlejning eller udvidelse?
  • Kræver min virksomhed specielle tilladelser og vil disse kunne fås?
  • Har jeg særlige transport behov, og bliver det imødekommet? Eks. adgang til havn, motorvej og lufthavn.
  • Hvordan er ejendommens stand? Her vil det kunne være relevant at få lavet en byggeteknisk gennemgang af den ønskede erhvervsejendom.
  • Kan jeg rekruttere de ønskede medarbejder og vil de have tilstrækkelig adgang til transport til og fra arbejdet?

Hvad rådgiver vi om?

I forbindelse med salg af erhvervsejendom skal der laves en købsaftale. Det er op til parterne selv at aftale, om den skal laves af køber eller sælger. Aftalen skal efterfølgende tinglyses, og der skal betales en tinglysningsafgift. Det er ligeledes op til sælger og køber at beslutte, hvem der skal stå for det. Det er dog vigtigt, at køber og sælger vælger hver sin rådgiver, og ikke bruger den samme advokat. Grunden til dette er, at det er vigtigt for begge parter at alliere sig med en uvildig rådgiver, der alene varetager køber eller sælgers interesser.

Når der skal udarbejdes en købsaftale er der en lang række forhold, der skal tages stilling til. Udover pris og overtagelsesdag, er det ligeledes vigtigt at tage stilling til, hvilket indbo, maskiner og lignende, der følger med. Endvidere skal der tages stilling til købesummens fordeling mellem bygning og jord, såfremt der følger jord med. Dette har nemlig stor skattemæssig betydning. Udover de nævnte forhold er der endvidere en lang række forhold, der bør inddrages i en købsaftalen for at undgå en eventuelt senere konflikt mellem køber og sælger. Det sørger vi for, så du kan føle dig helt sikker i handlen.

Priser

Udarbejdelse af købsaftale

Vores pris afhænger af omfanget med at udarbejde købsaftalen. Er der tale om en helt standard købsaftalen er vores gennemsnitspris 10.000 kr. eksl. moms, hvilket er langt under markedspris. Vi har imidlertid efterhånden lavet så mange, at vi har et paradigme til alle typer ejendomshandler, hvilket gør, at vi kan holde prisen helt i bund.

Gennemgang af købsaftale udarbejdet af den anden part

Laver den anden part købsaftalen er det meget vigtigt, at du finder din egen rådgiver til at gennemgå den. Når den anden part skal betale udarbejdelsen af købsaftalen, vil rådgiveren, der udarbejder den, alene være forpligtet til at arbejde for den anden part. Du kan derfor ikke være sikker på, at der ikke er urimelige vilkår med i aftalen. Gennemsnitsprisen for en gennemgang er 8.000 kr. eksl. moms. Prisen kan dog variere alt efter arbejdets omfang.

Tinglysning

Vores salær for at tinglyse udgør 2.000 kr. eksl. moms.

Prisoverslag

Du er altid velkommen til at kontakte os for et prisoverslag. Det koster ikke noget.